Tjek din chat – sikkerhed på nettet

Der findes mange forskellige måder, børn og unge kan chatte på. Se her, hvordan du bør agere, hvis du vil chatte sikkert og undgå ubehagelige ting. Der er flere forskellige måder, du kan chatte på, og vi giver dig her en håndfuld tips, du kan bruge i de forskellige chatprogrammer.

Microsoft Messenger
Anvender du Windows Live Messenger til at chatte med, bør du som et minimum være opmærksom på følgende ting:

Tænk over, hvem du har på din venneliste. Kender du alle på din venneliste? Eller giver du alle mulige personer plads på din liste? Selvom personen siger, at han/hun er venner med en, du kender – så ved du jo egentlig intet om personen.
Det er ligesom i et chatrum!

Skriv ikke alle oplysninger, når du laver din profil! Det er smart at holde dit rigtige navn og private oplysninger for dig selv.

Det er ikke smart at skrive dit mobilnummer i din profil. Du ved aldrig, hvem du giver det til.

Kend din grænse, når det gælder billeder!
Husk, at et billede lynhurtigt kan kopieres. Det kan være, at nogen bruger dit billede til at være dum eller ond imod dig. Hvis billederne er lidt ”frække”, kan de misbruges og kopieres over på pornografiske sider – og det er bestemt ikke morsomt!

Lær at blokere brugere på messenger!

Chat på mobilen
Giv ikke dit nummer væk! Giv kun dit mobilnummer til folk, du kender – ikke til folk, du har mødt på nettet.
Respekter dine venner! Lad være med at give dine venners mobilnumre til andre uden deres tilladelse. Der er nogle børn, der har givet deres vens mobilnummer væk, og bagefter har vennen modtaget ubehagelige opkald.
Spørg først! Spørg, om det er ok, før du tager billeder af dine venner. Når du sender et billede, mister du kontrollen med det, og du aner ikke, hvor det ender.
Tænk før du sender!
Tænk over hvilke beskeder, du sender med sms. Ord kan let misforstås, når de står i en sms. Måske sårer du nogen.

Chat på computeren
Hvem er du egentlig? Katrine på 12 år kan i virkeligheden være Karsten på 43 år. Nogle gange ER der nogen, som absolut ikke skal vide, hvem du er.

Privatchat: Tænk dig om en ekstra gang, inden du chatter privat. Det kan godt være rigtigt svært at gå ud af en chat i et privat rum. Måske bliver den private chat meget personlig – måske for personlig?

Dæknavn: Anvend altid et dæknavn, når du chatter. Vælg et navn, der ikke siger noget forkert om dig eller tiltrækker nogle ubehagelige typer.

E-mail
Din e-mailadresse er privat. Giv kun din e-mailadresse til folk, du kender i forvejen – ikke til alle mulige, du har mødt online.

Du skal ikke skrive din e-mailadresse i dine profiler eller på hjemmesider.

Respekter dine venner og lad være med at videregive deres e-mailadresser, hvis de ikke har givet dig lov. Det er ikke særligt rart for dem, og det kan ende galt.

Fortæl det til nogen, hvis du modtager en e-mail, der gør dig utryg.

Ovenstående er nogle generelle retningslinjer, børn og unge bør følge, hvis de vil chatte sikkert
via de mange medier, der findes i dag.

Find selv mange flere gode og uddybende råd på www.sikkerchat.dk og læs vores første artikel om sikker chat.

Dette indlæg blev udgivet i sikker chat og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Tjek din chat – sikkerhed på nettet

  1. Jesper skriver:

    En rigtig god gennemgang af sikker chat! Det er jo rigtigt vigtigt og noget, som vi bør lære alle børn og unge når de færdes på nettet. Det er derfor også godt at i her på siden tager emnet op og giver nogle gode råd.

    Jeg vil staks henvise mine to børn til denne side.

    Tusinde tak!

  2. Mr. Red skriver:

    Jeg vil sige at jeg følger de regler, bortset fra det med hotmail. Men har så også lavet over 10 emails, og skriver ikke min personlige ud, ober alt

    ps. Mmm Pizza

  3. Mr. Care skriver:

    Ingen børn eller unge, vil undgå det her. Hvorfor undlade at give sin e-mail væk? Det er jo den man bruger til Messenger, og ret mig hvis jeg tager fejl – MSN er verdens kendt for chatning. Og hvis man ingen har på sin venneliste, er MSN da værdiløst. Man de skal stadig passe på – rigtig navn og mobil nummer er da også lige gyldigt. Hvordan skal “den ubehagelige person” komme frem, med et navn og muligvis et mobil nummer? ‘Hvis’ “den ubehagelige person” kommer frem, så er det pga. af dit barn har aftalt at mødes med “den ubehagelige person”. Lad dog være med at vær så curling forældre. Det er latterligt – alle børn fortjener lidt frihed. Og det får de ikke, hvis deres forældre er helikopter over dem. Og hvis I tog en snak med jeres børn, er jeg helt sikker på de vil give mig ret. Og det er jeg sikker på. De har ét ansvar, når de er på chatten og det ansvar får de først, når de har prøvet ting. Du kan hellere ikke sige “Jeg hader at spille fodbold” – hvis du ikke har spillet fodbold. Do you get the point?

    – Care

  4. Tim skriver:

    Hej jeg kan godt se at dette er et ældre indlæg her på sitet, men kom alligevel frem da jeg google lidt om sikkerhed. Jeg blev inspireret af denne artikel på DR.dk og tænke jeg ville give jer et heads up, hvis denne side stadig er aktiv. Det kunne jo tænkes at I ville skrive om de nyere sikkerheds tiltag på nette og måske kunne afslører om de i virkeligheden også er sikre.

    Med venlig hilsen
    Tim